COACHING - Er du klar til en personlig positiv forandring?

Måske føler du dig fastlåst i gamle mønstre og vaner, og vil egentlig gerne gøre noget andet end det du plejer, men du aner ikke hvordan du skal komme videre?

Måske du tvivler på dine egen evner eller du oplever dig selv stresset og i ubalance?

Måske det knager lidt i krogene med dine relationer og gang på gang miforstår I hinanden?

Måske ved du, at du faktisk har meget mere potentiale, men noget holder dig tilbage, og du ved ikke hvad det er der “bremser” dig?

Som Life & Business Coach hjælper jeg dig med at finde dit mod, dine styrker og få øje på, hvad det er der står i vejen for din succes, din glæde og trivsel.

Hvem er coaching for?

Coaching er for dig der…..

  • Ønsker at få mere selvværd og selvtillid.
  • Har brug for mere balance og styr på dit liv.
  • Har drømme og mål, men mangler klarhed og handlekraft.
  • Står overfor en vigtig beslutning eller livsforandring.
  • Ønsker at blive bedre til at forstå dig selv og dine relationer.
  • Har udfordringer der hjemme, på arbejdspladsen og oplever tit konflikter.
  • Ønsker at udvikle dig personligt eller professionelt.
  • Mangler noget sparring, for at komme videre med nogle af de ting som begrænser dig i hverdagen. 
Amanda Rico coacher
Amanda Rico
Amanda Coaching

Hvad har andre udtalt?

Amanda er en utrolig varm og rar person at snakke med. Hver gang jeg har haft brug for hjælp eller råd, har Amanda været den person, man kunne gå til. Hun er omsorgsfuld og hjælpsom. Hun har personligt været rigtig god til at få mig ned i gear og få mig til at falde til ro, samtidig med at jeg har følt mig hørt og set. Jeg kan stærkt anbefale Amanda som coach, da hun formår at skabe et rum, hvor man føler sig tryg og opmuntret til at tage skridt fremad.
Irem Karatas
Studerende
Amanda er den bedste lytter. Hun fik mig til at føle mig både set, hørt og forstået. Man kan virkelig mærke på hende, at hun har gode intentioner, og ved hvad hun laver
Ida Jæger
Studerende
Jeg kan på det varmeste anbefale Amanda til andre. Hun er ikke kun utrolig dygtig og professionel i det, hun laver, men også en person, der har en unik evne til at skabe en positiv og inspirerende atmosfære omkring sig. Amanda formår at gøre enhver situation lærerig og mindeværdig, uanset om det handler om at løse udfordringer, dele indsigt eller skabe fællesskab. Hendes empati, engagement og evne til at gøre en forskel for andre efterlader et varigt indtryk, både undervejs og længe efter.
Luna Jensen
Arbejder og Sabbatår
I sommeren 2024 var jeg ude at rejse med Amanda Rico som var min rejseleder. Amanda var med under hele rejsen, og hendes rolige, nærværende og opmærksomme person skabte enorm tryghed for mig og for mine rejsekammerater. Det gjorde også, at jeg turde udfordre mine egne grænser, hvilket efterfølgende har givet mig meget mere selvtillid. Med både superkompetent undervisning i teambuilding og personlig udvikling, og nærværende, private 1-1 samtaler, har Amanda gjort en rigtig stor forskel for mig i min personlige udvikling. Og mit liv i dag er et helt andet, end før min rejse. Under alle samtaler jeg har haft med Amanda, har hun lyttet, været nærværende, taget ind, bearbejdet og kommet med velovervejet, brugbart feedback. Jeg kan kun sende de varmeste anbefalinger til Amanda, som coach og som person.
Helena Hugod
Arbejder og Sabbatår
Jeg havde fornøjelsen af Amanda som rejseleder på min højskolerejse i 2023. Lige fra start af, kunne jeg tydeligt mærke at Amanda var en kvinde der havde oplevet lidt af hvert og havde ben i næsen, på en god og pålidelig måde. Amanda tager sig god tid, for at lære en at kende og sikre sig, om der er noget ekstra hun skal tage højde for. I mine samtaler med Amanda, var der et særligt trygt miljø fra start. Man kunne mærke at Amanda ville mig kun det bedste, tog højde for de ting der nu var, og bidrog til en selvstændighed og udvikling i mig i forløbet. Hun har altid været en god støtte. Amanda bidrog særlig positivt, da jeg undervejs i mit forløb havde en ubehagelig oplevelse/ulykke. Hun tog lynhurtigt hånd om mig og ved hjælp af hendes erfaring med coaching tog hun sig ekstra tid til at kommunikere med mig. Derudover lærte hun mig teknikker til bearbejde hændelsen bedst mulig, hvilket var en vigtig støtte for mig, som jeg måske ikke vidste i momentet jeg havde brug for.
Rikke Søndergaard
Fysioterapeut studerende
Amanda var rejseleder på mit højskoleophold i Latinamerika i 2022. Jeg havde stor tillid til Amanda da vores samtaler bar præg af ligeværd og gensidig respekt, bl.a. gav hun noget af sig selv, ved at inddrage eksempler fra eget liv. Jeg følte mig grebet når noget var svært og Amanda har en fantastisk evne til at lytte, spejle og fik mig til at føle mig set og hørt.
Linnea Liv
Socialrådgiver studerende
Amanda er en person som ligger energi og tid i at lære lige netop dig at kende. Amanda har altid været imødekommende og støttet i svære situationer. Alt i alt, har Amanda været med til at udvikle mig som person og blandt meget andet f.eks. givet mig mere mod på nogle gange at sige fra, hvis det føles som en rigtig udvej i en situation, tro det eller ej, det kan sagtens være svært selvom man føler man har ret til det!
Thea Petersen
Studerende
Amanda har været en kæmpe hjælp og støtte. I gennem vores mange snakke har hun med lyttende ører givet plads til at åbne op. Amanda har været forstående og givet gode råd. Hun formår at vende noget negativt til noget brugtbart og positivt. Hun er god til at sætte tingene i perspektiv. Amanda er ikke kun lyttende hun giver også redskaber som kan bruges under ens personlig udvikling. Af hjertet tak!
Olivia Rose
Arbejder og Sabbatår
Amanda er en sprudlende kvinde med god energi og masser af omsorg. I mine samtaler med Amanda, har jeg altid opfattet hende som meget lyttende og dygtig til at se situationerne udefra, for at hjælpe til håndtering af dem. Amanda er meget åben og forstår at skabe trygge rammer for en god samtale. Hun er dygtig til at se et menneskes værdier og styrker, men samtidig også definere de egenskaber som man kan udvikle på eller hvad man kan blive bedre til. Amanda har hjulpet mig til at gøre mig klogere på mig selv og hvilket menneske jeg er.
Zara Andersen
Studerende
Jeg har været den heldige vinder af tre måneder med den mest fantastiske rejseleder, Amanda - altid nærværende, autentisk og med en helt særlig evne til at skabe tryghed og god energi omkring sig. Jeg har virkelig fået så meget ud af de samtaler, vi havde undervejs. Du har en helt særlig evne til at lytte på en måde, der får en til at føle sig set og forstået. Jeg følte mig altid tryg, når vi snakkede, fordi du udstråler en ro og oprigtig interesse. Du var fantastisk til at stille spørgsmål, som fik mig til at reflektere over mig selv og se styrker, jeg måske ikke selv har lagt mærke til før. Særligt samtalerne mod rejsens ende viste, at du virkelig så mig og mine styrker – også dem, jeg måske selv havde svært ved at få øje på.
Mathilde Ryberg
Lærerseminariet
Jeg synes at du som person har været rar at snakke med. Jeg har følt mig meget tryg hver gang, og har ikke haft problemer med at snakke om de ting der har gået mig på. Du har været god til at få mig til at fokusere på mine egne følelser og hvordan JEG har det, i stedet for at prioritere dem omkring mig. Personligt synes jeg selv du er en kæmpe menneskekender, da du fuldstændig havde læst mig som person til vores første samtale, og jeg synes kun det er positivt, for så kan du også sætte dig ind i hvilke problemer jeg kommer med til dig.
Caroline Salazar
Studerende
Kæmpe menneskekender! Om man ville høre det eller ej, så endte det altid med at hjælpe, det Amanda sagde. Jeg behøvede ik altid at sige særlig meget, da jeg hurtigt mærkede din omsorg og nærvær. Det skabte altid mere ro inden i mig, når jeg havde snakket med dig og en følelse af at jeg ikke er alene og det hele nok skal gå. Derudover hjalp samtalerne mig med at bygge en større selvtillid op, når du gav et lille skub med en kærlig hånd. Du var meget opmærksom på forskelligheden i at håndtere følelser og snakke om følelser. Det gør, at man føler sig set og hørt uanset hvor svært man har det med at udtrykke sine følelser. Og jeg, en som først begyndte at tale om sine følelser som 19-årig, var det fantastisk at blive mødt med en sådan forståelse, ro og troen på at følelser hverken er farlige at snakke om eller vise. Jeg har aldrig været i tvivl om hvor stort et hjerte du har, hvor meget viden du har at lære fra dig og hvor meget du brænder for at hjælpe!
Line Hanfgarn
Butikschef
Amanda er altid ærlig, lyttende og fuld af en masse viden. Hendes evne til at skabe et rum, hvor man føler sig set og hørt, er helt unik. Amanda’s erfaring og viden gjorde, at jeg konstant lærte noget nyt. Om det var egen indsigt, refleksioner, eller små tips til at få det bedste ud af min hverdag, så formåede hun at formidle det hele med en balance mellem humor, alvor og kærlighed. Jeg kan på det varmeste anbefale Amanda. Hendes engagement er enestående. Hun er åben, ærlig, støttende og har en unik evne til at føle sig tryg og værdsatte. Amanda har været en afgørende del af, at jeg har det så fantastisk. Hun er ikke bare en coach, men også en inspirationskilde, der får mennesker omkring sig til at vokse. Jeg føler mig heldig at have lært hende at kende.
Karoline Duch
Studerende

Skab et liv med mod, balance og lethed

Du fortjener et liv, der føles rigtigt – et liv, hvor du står stærkt i dig selv, tør sætte sunde grænser og lever med lethed frem for kamp.

Jeg er coach med hjertet på rette sted, og jeg brænder for at hjælpe dig med at finde hjem i dig selv. Sammen skaber vi et trygt og ærligt rum, hvor du kan mærke, hvad du virkelig vil – og finde modet til at tage skridtene derhen. Min mission er at støtte dig i at:

  • Stå stærkt i dig selv – uden at miste kontakten til andre
  • Sætte tydelige, personlige grænser – uden skyld eller konflikt
  • Leve med mere lethed, nærvær og ro i hverdagen
  • Være tro mod dig selv – og træffe valg, der stemmer overens med den, du er

Forandring starter med et lille skridt. Lad os tage det sammen.

Book en gratis, uforpligtende samtale – og mærk, om vi er det rette match.