You are currently viewing Regnen tager over

Regnen tager over

  • Post author:

På grund af de meget våde dage, med store mængder vand, så er det også blevet køligere i vejret. Det første halvandet døgn jeg var her, var det meget trykkende og nærmest ubehageligt og jeg svedte hele tiden. Min krop kunne slet ikke finde ud af det. Nu har vejret ændret sig totalt og flere taler om, at det oprigtigt har skiftet. Flere af dem som bor her, fortæller at de ikke har haft så meget regn i denne omgang, før nu.

Ens tøj kan ikke rigtigt blive tørt og føles halvfugtigt hele tiden. I dag måtte jeg begive mig ud fra hotellets område (i regnen) for at hente forsyninger, og betalte med pengesedler, som lå i min lukkede pung, i min lukkede mavetaske og sedlerne var også fugtige og klamme. Ret vildt. Hotellets indkørsel og gårdsplads ligner en stor sø og vandpytten gik mig op til skinnebenene. Klipklappere har aldrig været mere velegnede.

 

Regnen siver ind ad væggene i fælleskøkkenet på hotellet, og det er tydeligt at se på maling og tapet, at det ikke er første gang. Hele køkkengulvet (samt lobbyen) ligner en stor swimmingpool. I lobbyen render der decideret vand ned af murstene. Det er faktisk ret heftigt. Jeg har nærmest fået små fine slangerkrøller bag ørerne i disse dage.

 

 

Hvor befandt jeg mig: På Hotel & Bar La Guitarra i El Tunco

Hvem mødte jeg: Hotellets søde personale

Hvad overraskede mig: At det var så vådt indenfor også

Hvad skal man huske på: At tingene ikke altid går som man lige forventer og at ingen kan kontrollere vejret.

Skriv et svar