En tidlig stille og mørk morgen. Jeg fornemmer at solen er ved at stå op, da jeg kan se det smukke svage lyseøde skær, som er på himlen. Antigua ligger i 1500 meters højde og det er derfor ret køligt og jeg er taknemmelig for at jeg har min tykke trøje med mig.
En shuttle henter mig ved mit hostel og der går 10 min før vi alle er samlet i shuttlen. Første stop er ved en bager i udkanten af Antigua. Her får vi mulighed for at købe en kaffe og en sandwich. Det er tydeligt, at folk er stået tidligere op end de plejer, for alle står med en kaffe “to go” lidt forstenede og gaber mens de stirrer ud i luften.
KØRETUREN: Turen til “San Miguel Los Lotes” er smuk med enorme bjerge, som kaster lange skygger i morgensolen og der er allerede en del morgentrafik. Man skal være opmærksom på at de kører rigtig stærkt på vejene og de kører meget tæt på hinanden. Jeg har allerede erfaret, at det er bedst at kigge ud af sidevinduerne. At skulle følge med trafikken ud af forruden giver mig kun dårlige nerver, så jeg må have tillid til, at vi kommer sikkert frem (og hjem).
ANKOMST: Vi ankommer til “San Miguel Los Lotes” ca. kl. 08:00 og her er der mulighed for at komme på toilettet, inden vi skal betale 50 Q for selve indgangen til Pacaya nationalpark. Ved ankomsten står der en masse lokale klar med hjemmelavede vandrestave, som sælges for 5 Q pr. stav og der står desuden mange opsadlede heste klar, hvis man ønsker at ride turen op til vulkanen, istedet for at vandre. Jeg havde ikke rigtig forstået hvor meget vi skulle gå, for det blev ikke lige nævnt, da jeg købte min billet i Antigua. Men vi begynder vores vandretur i 1900 meters højde og skal gå op til 2300 meters højde. En vandretur på 3,5 km. (Eller, det vil sige, dobbelt så langt, for vi skulle også ned igen).
VANDRETUREN: Jeg afslår høfligt både heste og stave og begynder ellers den stejle travetur. Der er utroligt smukt og vi går op ad en meget mørk sti omringet af træer og buske. En flok hunde følger trofast efter os. Undervejs er der udkigspunkter, så man kan betragte den fantastiske udsigt og lige i dag var der solskin, så udsigten ligner noget, man ellers kun ser på film.
Ved det første stop er jeg allerede så forpustet og svedig, så jeg selv forbavses og tænker, “hvis det fortsætter sådan her, så klarer jeg det sgu ikke”. Men så kigger jeg rundt på de andre 21 turister, og flere dem sveder og er forpustede ligesom mig. På det her tidspunkt har vi ca. gået 1/3 at turen.
Vandreturen fortsætter, jeg må smide trøjen undervejs, men er nød til at tage mit sjal over mig, for vinden er faktisk ret kølig og vi går i skygge det meste af tiden på denne sti. Jeg spotter undervejs nogle sommerfugle med gennemsigtige vinger. Det har jeg aldrig set før og de var faktisk ret svære at spotte.
Vi følges nogenlunde i samlet flok og der er to guider, en forrest og en bagerst, som går sammen med os. De sidste 20 min er rigtig hårde. Det er tydeligt at vi er højt oppe nu og jeg har faktisk svært ved at trække vejret. Jeg er nød til at gå i 2 min, for så at stå og holde pause i 2 min. Jeg er desuden lidt svimmel og guiden er rigtig hjælpsom og venlig. Han tilbyder tilmed at tage min taske, men stædig som jeg er, så vil jeg selv klare det. På hostellet har jeg både efterladt inhallationsmedicin og oxygendråber, som jeg har med i min medicintaske. Der ligger de jo rigtig godt, når jeg står og mangler det midt på en vulkan i 2300 meters højde.
Jeg når til toppen og udsigten er uimodståelig og jeg kan se den aktive vulkan Pacaya lige foran mig, mens den kaster røg op i luften og lava ruller ned af bjergsiden. Det er et ret vildt syn og jeg har aldrig set lava på den måde før. Det er faktisk helt surrealistisk at stå dér, så tæt på en aktiv vulkan, som et halvt år forinden var i så voldsom udbrud, så flere mennesker fra byen ”San Miguel Los Lotes” døde. Virkelig tragisk.
Vi går videre ind i selve kraterne, for guiderne vil gerne vise os hvor varme stenene er. Vi får alle udleveret en pind og får lov at prøve at grille skumfiduser på de varme sten. Jeg “kom til” at sætte mig ned og sætte tasken fra mig, med det resultat, at jeg sprang op og var på benene igen, fordi jeg brændte ballerne på de varme sten.
De trofaste firbenede følgesvende har tydeligvis været på turen mange gange før og kendte til proceduren, for efterhånden, som vi fik grillet vores skumfiduser, så sprang hundene op efter enden af pindene og spiste skumfiduserne. Og væk var de.
TUREN NED: Turen ned ad vulkanen er nemmere og vi går ad en anden rute. Her er underlaget ikke så fast, så her skrider vi alle lidt undervejs ned. Jeg er løbet tør for vand, og er meget tørstig. Heldigvis ligger der en kiosk for enden af stien, og her henter bussen os og kører os hjem igen til Antigua.
Taget i betragtning af, at der kun ligger én kiosk og ingen andre butikker i nærheden, så synes jeg det var overraskende billigt for en vand og cola. Ejeren kunne jo have taget dobbeltpris og turisterne havde stadig betalt prisen, fordi de er hungrende efter væske, når de når her til.
Jeg betalte 17 Q for en halv liter cola og en halv liter vand (17 Q = 14 DKK = 2,2 $)
VURDERING: Alt i alt var det en rigtig fantastisk tur og vejret gjorde bare oplevelsen endnu bedre. Det var en rigtig hård tur, pga luften og at vi befandt os så højt oppe. Jeg er rigtig glad for at jeg besluttede mig for at tage på denne tur og jeg synes det var prisen, sveden, udmattelsen, tiden samt besøget værd:
Pris for turen til Pacay vulkan
70 Q for transporten + 50 Q for entré til nationalparken = 120 Q (100 DKK = 15,5 $)
Varighed
kl. 06:00 – 13:00 (ca. 7 timer)
Hvor befandt jeg mig: På udflugt til Pacaya vulkanen
Hvem mødte jeg: Tal fr Israel og Karine fra Taiwan. Vi fulgtes en del ad og talte om alt muligt undervejs. Karine og jeg grinede en masse sammen og udvekslede bl.a. En masse rejseerfaringer. Vi var alle tre solorejsende piger i jævnaldrende.
Hvad overraskede: At det faktisk var så hårdt og at der et halvt år inden havde været så voldsomt et vulkanudbrud. Det overraskede mig også at stenene var så varme, så vi kunne grille skumfiduser.
Hvad skal man huske på: At medbringe evt. Nødvendigt medicin og IKKE lade det ligge på sit hostel. Og, at 1/2 liter vand bestemt ikke er nok. En god idé med let tøj, som man kan svede i og så lit som muligt med i rygsækken samt gode vandresko.
