I dag var dagen, hvor der var ret stille på Earth Lodge og næsten ingen gæster. Jeg havde eftermiddagsvagt og havde masser af tid til de ting jeg nu skulle gøre på min vagt, sammenlignet med dagen før, hvor jeg svedte som en galophest, løb rundt og havde rigtig travlt samt tusinde bolde i luften på én gang, så var der stille og næsten tomt i restauranten. Men ud af de få der kom forbi restauranten og bestilte noget, fik jeg flere komplimenter. Både for mine øreringe, som ikke hedder ‘pendientes’ her i Guatemala, som i Spanien, men som her hedder ‘aretes’ og jeg fik mange komplimenter for min nye t-shirt med Guadalupe. Det er en vigtig skytshelgen for guatemalanerne (og generelt latinamerikanerne) og hun fejres den 12. december. Mere info om Guadalupe og denne fejring kommer i et blogindlæg, når vi nærmer os datoen, men er du nysgerrig allerede nu, så kan du læse mere på HER