Hvor tit tjekker du din telefon i løbet af en dag?
Hvor ofte går du ik’ lige ind og ser hvor mange likes du har fået på dine sociale medier?
Hånden på hjertet – jeg har ingen anelse om hvor ofte jeg selv gør det i løbet af en uge, men jeg er helt sikker på, at det er mange flere gange, end jeg overhoved er klar over og hvad jeg egentlig har værdi på og ønsker. – Og hvorfor gør jeg det så? Hvad er det jeg får ud af det?
Jeg kan undre mig over, hvorfor så mange af os, har et behov om at være online og tjekke hvad venner og bekendte laver, hvilke likes man har fået, hvilke kommentarer man har modtaget på sine billeder og opslag, når man lever og befinder sig lige nu og her. – Jeg selv befinder mig lige nu i farverige Antigua, omringet af smukke bygninger, dejligt klima, en ydmyg befolkning, dejlig mad samt omringet af duften af majstortillas, bilmotorer, blomster, hundegøen, fuglekvidren og frihed.
Og selvom jeg suger alle disse indtryk til mig, er nysgerrig henvender mig, integrerer mig og er tilstede, så opstår fortsat dette behov af, at gå på wifi, når jeg har mulighed for det samt få tjekket den aktivitet der nu måtte være på alle de forskellige sider. Jeg tog mig selv i, at der skete en drastisk ændring, efter jeg var kommet til Antigua, efter at have været 3 måneder i El Hato. Jeg kom pludselig tilbage til gamle dumme vaner, som ellers var blevet brudt i tre måneder. Ændringen bestod i, at jeg er mere fokuseret på min mobil nu og på alle mine whatsapp kontakter osv, end tidligere, mens jeg befandt mig i El Hato. Dér oppe i bjergene, mens jeg arbejdede på Earth Lodge havde vi nemlig “kun” wifi fra kl. 07:00-19:00. Det betød, at aftenerne blev brugt på helt andre ting, end at sidde (eller ligge i sin seng) med sin mobiltelefon og tjekke de sociale medier ud.
Hvor mange tror DU der findes på verdensplan, som tjekker deres mobil som det sidste inden de sover samt det første når de vågner? Er du en af dem?
– Jeg er! Og jeg er ikke stolt af det og jeg ønsker at ændre på denne vane.
Men mens jeg var i El Hato var jeg IKKE en af dem, og jeg savnede det heller ikke. Jeg lærte at leve med at “sådan var det bare”. Og da jeg var på Cuba i 7 uger, for to år siden, lærte jeg også bare at leve med det og acceptere vilkårene. På Cuba kan man nemlig ikke bare lige gå online og tjekke hvad man vil eller når man vil. Det er faktisk ret omstændigt og en lang process med indkøb af Internetkort, tid, lange køer, venten, svigt af forbindelse, mere tid og venten og det var faktisk mega bøvlet. – Jeg har af samme grund fortsat mit danske nummer og har ikke købt et guatemalansk simkort, for på den måde begrænser jeg helt automatisk mit forbrug og min tid på Internettet. – Men flere udlændinge, som jeg kender og har mødt på min rejse, har haft købt lokale mobilnumre, for netop at kunne være online og gøre deres liv “nemmere” og have større frihed, som de selv udtaler det, og de forstår ikke, hvorfor jeg ikke har et guatemalansk nummer, efter at have været her i så lang tid nu. – For mig ville det være en “tidssuger” og det ville helt sikkert ikke gøre meget godt for mig, med et guatemalansk telefonnummer med data på. Jeg tænker nogle gange over, hvor meget tid jeg egentlig har spildt mit liv på at tjekke likes, tjekke facebook osv uden noget større formål, men kun for at få mit net-fiks og angsten for at komme til at kede mig.
Livet kræver at man er tilstede og helhjertet i det. Ikke bare halvt. Og er du en af dem, som fx har din mobiltelefon liggende på bordet, mens du er sammen med andre, jamen så er du ikke 100% tilstede i nuet med dem du er sammen med. Jeg synes det er mangel på respekt og forstår ikke hvad det er der gør, at vi ikke kan vente med at tjekke den besked eller de likes, som popper op, indtil man er færdig med sit fysiske møde med en anden..? – for jeg kan endda selv komme til det ja, og er ikke nogen helgen selv.
I lørdags var jeg uden wifi fra kl. 11 om formiddagen, da jeg forlod mit hotel, og havde ingen adgang til Internettet i halvandet døgn. For mig var det en “wouw-oplevelse” og jeg indrømmer helt ærligt at det var befriende og følelsen af “frihed”, jeg oplevede i det døgn. Jeg anede ikke at det kunne gøre så meget godt, på så kort tid. Det var ret befriende og mere end “helt ok” og jeg havde ikke behovet på noget tidpunkt til lige at dele nogle billeder, tjekke eller opdatere osv. Men jeg tog mig selv i, at jeg flere gange helt automatisk havde fat i mobilen og at min hjerne på få splitsekunder var gået på autopilot. – Men der er sikkert mange som oplever friheden i netop at kunne kontakte dem man vil og ringe til den man nu ønsker, ved at have mulighed for at være online i døgndrift. Jeg ved det ikke..
Og grunden til at jeg skriver dette blogindlæg er, at jeg i disse dage har hørt Thomas Skovs podcasts “Jeg er mobilafhængig”, som består af 5 podcasts af ca en halv times varighed. Jeg anbefaler alle (som forstår dansk), til at lytte med og smide en kommentar her nedenfor blogindlæget om hvad DIN holdning er til dét at være online flere gange om dagen og formålet med samme. Thomas Skov kommer bl.a. ind på fordybelse, den sunde og den usunde ensomhed, han interviewer forskellige interessante mennesker, som åbenhjertet fortæller om deres mobilafhængighed, der tales om nærhed og respekt samt relevante eksempler fra hverdagen – Jeg blev især meget berørt, da Thomas Skov interviewer Bodil Jørgensen i sit tredje afsnit, hvor hun så fint fortæller om forpligtelser i livet samt citerer Søren Kirkegaard. Det er noget der sætter tankerne igang, skulle jeg hilse og sige. – Og den mest interessante iagttagelse for mig var faktisk, at jeg tog mig selv i, at gå på Instagram og Facebook undervejs, mens jeg lyttede til disse podcasts om “mobilafhængighed”… AV! Selvindsigt kan gøre ondt engang imellem!
Jeg har på baggrund af ovenstående iagttagelse downloadet en app – Moment – så jeg den kommende tid kan kontrollere og danne mig et overblik over, hvor ofte min mobil egentlig er aktiveret i løbet af en dag, for det kan denne app nemlig hjælpe med at kontrollere.
Og i Thomas Skovs første indlæg nævnes programmet “Freedom”, som kan hjælpe dig med at være offline. I programmet kan du selv indstille hvor mange minutter du må og kan være online i løbet af en dag. Havde jeg nu været i Danmark med adgang til nettet 24 timer i døgnet, så tror jeg faktisk jeg ville have udfordret mig selv og downloadet programmet. Formålet ville være at teste mig selv i HVOR mobilafhængig jeg egentlig selv er, og hvor ofte jeg tager helt forgivet at jeg bare kan tjekke og slå ting op, når jeg behøver det.
Tør du prøve at downloade samme app og program og se hvor meget tid du egentlig bruger om dagen på din mobil?
God fornøjelse med Thomas Skov og “Jeg er mobilafhængig”. Lyt med HER.
