You are currently viewing Las alfombras – tæpperne

Las alfombras – tæpperne

  • Post author:

Når der er optog og processioner i forbindelse med påsken i Guatemala, så er der tradition for at lave gulvtæpper fyldt med farver og kristne symboler, der hovedsageligt er dekoreret med savsmuld, blomsterblade, roser, palmeblade og andre organiske materialer. Nogle tæpper er lange og ekstraordinære som laves i flere timer og nogle af kendetegnene er at de er rektangulære, firkantede, cirkulære, med diamanter og trekanter.
At dekorere og lave disse tæpper betyder, for de guatemalanske katolikker, at gøre en tjeneste og at udvise taknemmelighed.

 

 

Tæpperne laves kun på de gader, hvor procession skal passere og nogle gange går de i gang med at lave disse tæpper aftenen og natten før optoget skal begynde næste dag. I begyndelsen af fasteperioden var der ikke så mange gulvtæpper, men efterhånden som påsken nærmer sig, kan man godt mærke at der kommer flere og flere folk til Antigua, for hver søndag laves der flere gulvtæpper og for hver dag der går bliver flere bygninger og hoteller pyntet med hvide og lilla stofklæder, som er påskens farver.

I Spanien er der også tradition for at lave gulvtæpper i gaderne, men ikke spm sådan til påske. I Spanien laver man blomstertæpper i juni i forbindelse med Corpus Kristi.

 

Har du også oplevet påske i Antigua?

Har du oplevet dekorering af gader andre steder i verden som ligner Antiguas “alfombras?

Skriv og del meget gerne din oplevelse her nedenfor!! – Tak

Skriv et svar