You are currently viewing Kort og godt om El Tunco

Kort og godt om El Tunco

  • Post author:

Er du til hav, afslapning, smukke solnedgange og surfing? Så er el Tunco et rent paradis for dig. Og selvom du ikke er til surfing, så er der masser at lave og give dig til alligevel. El Tunco har to hovedgader, som er fyldt med hyggelige butikker, restauranter, barer og surfershops. Der er en rolig stemning i byen og næsten ingen trafik. I bybilledet vil du møde langhårede surferfyrer komme gående på barer tær med deres surfbræt under armene. Du vil også møde husmødre komme slæbende på deres indkøbsposer samt hjemløse hunde der render rundt og får dagen til at gå med at finde mad og lege på stranden. Nogle af de lokale sælger hjemmelavede smykker langs stranden til de forbipasserende.

 

Afslapning
Byen giver god anledning til at komme helt ned i gear. Tempoet, på dem som bor i byen smitter af på turisterne. Ingen jag og stress og alt foregår i et roligt tempo. Man kan blive helt opslugt af de fascinerende store bølger og bruge flere timer på bare at kigge på folk, se på havet samt nyde de smukke solnedgange ud over Stillehavet.

 

Hotel/hostel
Der er flere forskellige muligheder for at indlogere sig i El Tunco, da der både findes lodges, hoteller og hostels. Man skal være opmærksom på, at der kan være mange forskellige prisklasser. Især alt efter hvor mange dage man booker ad gangen og om man besøger El Tunco i høj. Eller lavsæson. Skal du tilbringe en længere periode i El Tunco, så har flere af stederne en slags rabat, så man kan bo i et privat værelse for 8-10 $ pr. døgn og få morgenmad for ca. 2-3 $.

Surfing
Uanset om du er prof eller nybegynder, så har du mulighed for at surfe i El Tunco. Er du prof og har eget surfbræt, så er det bare om at komme i gang og hoppe ud i bølgerne. Er du nybegynder, så kan du betale en surferinstruktør inklusiv leje et surfbræt for ca. 25 $ for en undervisningstime. Dog er nabostranden Sunzal mere begyndervenlig.

 

Mad
Er du til fisk og skaldyr, så er der rig mulighed for at få forrygende god mad i el Tunco for billige penge. Eller måske har du mere lyst til at smage en salvadoransk ‘gringa’, som er en slags enchilada med smeltet ost og fyld?

 

Yoga
El Tunco har flere forskellige muligheder indenfor yoga. Der er både privattimer samt større studios, hvor man kan melde sig på yogatimer sammen med andre. En almindelig yogatime i byen koster ca. 10$. Man kan også vælge at købe et 10-turs kort for 80 $.

 

Kaffe og morgenmad
I El Salvador producerer de egen kaffe, hvilket man er nød til at smage. Caféen i byen “Dale Dale café” har virkelig god kaffe og er det eneste sted i byen, som åbner kl. 06:00 om morgen. De har en hyggelig terrasse lige ud til floden, som løber gennem byen og med udsigt til havet. Der er god wifi og personalet er meget imødekommende. Jeg brugte mange af mine morgener dette stille hyggelige sted.

 

Børnehjem
På selve hovedgaden i El Tunco ligger der et børnehjem og en privatskole. Der er ikke noget skilt ved selve indgangen, så man er nød til at spørge sig frem efter “Colegio El Olivo” eller “El orfanato Remar”, som betyder “Børnehjemmet Remar” på spansk. Indgangen har en stor sort port og man skal ringe på, for at komme i kontakt med skolen og børnehjemmet. Jeg besøgte stedet, for at indgå et samarbejde, hvilket de var meget interesserede i. Jeg besøgte dog El Tunco i regnsæsonen og det var så voldsomt lige i den periode, så 39 kommuner i hele El Salvador var nød til at annullere al undervisning på skolerne. Selve samarbejdet blev altså ikke til noget denne gang, men de vil meget gerne have frivilligt arbejdskraft, som er interesserede i at hjælpe med at undervise fx i engelsk osv.

Skriv et svar