Hønsesuppen blandt hønsene

Hønsesuppen blandt hønsene

På grund af temperaturskift, fik jeg lyst til suppe i går. Mens jeg gik hen ad gaden spottede jeg et stort skilt hvor der stod “sopa de gallina” (hønsesuppe). “Jubbii” tænkte jeg og gik over gaden. Stedet var meget lille og ekstremt lokalt. Den lå ved en står hullet grusplads ud til vejen med et hjemmelavet overdækket tag. Der var duge på bordene og jeg kunne se, at der sad nogle andre og spiste, så det var god “nok” reklame til mig. Hønsesuppen blev bestilt og mens jeg sad der og ventede faldt jeg i snak med en fyr fra Californien og tiden gik. I mens rendte der mange høns rundt på gruspladsen samt under bordene og mellem mine ben. Lidt surrealistisk at se hønsene gå rundt sådan, når jeg sad og ventede på en. En hjemløs hun stod med sine sår og slimede øjne og stirrede på mig og myrerne havde travlt med at kravle rundt på bordet og bænken, for at lede efter mad. En ret spændende oplevelse, indrømmer jeg og endte med at sidde og vente i mere end 45 minutter på min hønsesuppe. Jeg forstod ikke, at det kunne tage så lang tid og fik lidt kvalme, da jeg forestillede mig, at de først skulle fange en af de omvandrende høns på gårdspladsen og slagte den. 

Pludselig kom en stor dyb tallerken fyldt med suppe fyldt med grøntsager og det duftede himmelsk. Tjeneren (sønnen til køkkenmutter) sagde, at om et kort øjeblik ville selve kyllingen komme. Jeg forstod ikke ikke hvad det skulle betyde. Suppen, som nu stod foran mig og som var kæmpe, indeholdte altså ikke kylling. Pludselig kom endnu to tallerkner og blev stillet foran mig. En med små runde pandekagelignende brød og en anden med kylling, ris og salat. Jeg gjorde store øjne og spurgte om det ikke var en fejl. Sønnen sagde at sådan var anretningen altså, når man bestilte “sopa de gallina”. Suppen smagte fantastisk og grøntsagerne var tilpas kogte og med bid i, men kyllingen var både sej og fedtet. Jeg kunne slet ikke få det ned eller tygge i det. Måske havde selve oplevelsen af de omvandrende høns heller ikke gjort det lettere at få ned. Min nye tiggende ven, med sår og slimede øjne, fik derfor al kyllingen og og jeg fik den dejlige suppe og så var vi begge glade.

Til trods for, at jeg sad sådan et sted, som jeg nu gjorde, ville jeg tro, at en portion hønsesuppe ville være billigere, sammenlignet med nogle af de andre steder jeg har spist. Men faktisk var dette sted det dyreste måltid jeg havde fået hidtil. (… men der kom jo også voldsomt meget mad og jeg gik faktisk i seng uden aftensmad, fordi jeg fortsat følte mig mæt).

 

Hvor befandt jeg mig: På et meget lokalt spisested

Hvem mødte jeg: En ejendomsmægler fra Californien

Hvad overraskede mig: At jeg skulle vente så lang tid på maden

Hvad skal man huske på: At spørge inden man bestiller, hvor lang tid der går og evt. også om prisen.

Amanda

Jeg hedder Amanda. Jeg er vokset op med (og i) to kulturer og taler begge sprog flydende. Jeg er rejseekspert og min hjemmeside omhandler lige nu mine rejser.

Skriv et svar