Når man ankommer til Antigua som turist, vil man hurtigt opdage, at det er en utrolig smuk og farverig by, og at hver tredje dør i gadebilledet enten er en restaurant eller et hotel. En mangfoldig turistby, som føles meget lokal. Måske skyldes det, at mange af turisterne, rent faktisk er guatemalanere. Især i weekenderne kan man mærke hvordan besøgstallet stiger og der er fyldt med mennesker i alle gader og især omkring Parque Central, som er byens midtpunkt og “plaza”.
Det som alligevel overraskede allermest, den første tid jeg befandt mig i Antigua var, det store udvalg af internationale spisesteder, som findes i byen. Det kan decideret virke som en udfordring at finde et typisk guatemalansk sted at spise i byen. I dette blogindlæg fortæller jeg dig derfor hvor du kan gå hen og få lokalt typisk traditionelt guatemalansk mad for billige penge i Antigua by. Det er steder, jeg selv har besøgt og som jeg anbefaler og du kan læse med her, “hvorfor” jeg nævner dem her i mit blogindlæg.
Guatemalansk mad i Antigua.
Her er 4 steder til dig, som gerne vil spise traditionelt og lokalt for billige penge.
Først fortæller jeg hvad stedet hedder, hvor det er henne i Antigua, hvad jeg spiste, hvad prisen var samt hvad gjorde stedet særligt og værd at besøge.
1. Altoque
Hvor: 3a avenida Norte (overfor skolen “La Salle”)
Hvad spiste jeg: Kyllingefillet, ris og kogte grøntsager med tortillas og drikkevarer var inkluderet.
Pris: Q 20 (17,50 DKK)
Hvorfor anbefaler jeg dette sted?
Fordi det er meget billigt og der er ingen turister overhoved. Og jeg anbefaler at man besøger stedet lidt før kl. 13:00 for så oplever man alle de unge studerende i deres skoleuniformer komme og købe deres frokost osv. Det er ret spændende og en sjov oplevelse.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er et meget lille sted og man sidder meget trængt. Der er ikke det store udvalg, så man besøger dette sted for at få “dagens frokostret”.
2. Restaurante y Panederia Santa Clara
Hvor: 2a avenida sur (overfor ruinerne “Convento Santa Clara”)
Hvad spiste jeg: Ris, salat, tamales og kylling
Pris: Q 30 (26 DKK)
Hvorfor anbefaler jeg dette sted?
Portionen var kæmpe stor, så jeg kunne kun spise halvdelen. Det betød jeg fik resten med mig til aftensmad, som jeg supplerede med to tomater, som jeg købte i deres bageri/frugthandler i indgangen af restauranten. Det betød at jeg havde både frokost og aftensmad for i alt; 30 DKK.
Desuden kommer der lokale bands og musikere flere aftenener om ugen, med live musik og det er velbesøgt at guatemalanerne.
Hvad skal man være opmærksom på?
At stedet er større end man tror. De har også en terrasse på første sal hvor man kan sidde.
3. Refacciones Patty
Hvor: 1ra calle poniente #10 (overfor en billig farvehandler)
Hvad spiste jeg: Morgenmad (sort bønnemos, tortillas, stegte bananer, 2 æg og kaffe)
Pris: Q 20 (17,50 DKK)
Hvorfor anbefaler jeg dette sted?
Det er meget lokalt, lille og intimt. Der er hurtig servering og maden er virkelig god.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er meget småt. Lokalet er måske 8 m2. Det er ikke et sted man går hen får at sidde hyggeligt og chit-chatte rundt om et bord med vennerne. Her går man hen fordi det er billigt og hurtigt og meget lokalt og fordi det er “mor” som står i køkkenet.
4. El Sabor Chapin
Hvor: 6a calle poniente (overfor fitnesscenteret)
Hvad spiste jeg: Morgenmad (tortillas, ost, æg med tomatsovs, sorte bønner, cream og stegte bananer)
Pris: Q 33 (28,50 DK)
Hvorfor anbefaler jeg dette sted?
Fordi det er hyggeligt, isoleret fra trafik og andre turister, der er stille spansk musik, god wifi, hvis man vil sidde og arbejde, fantastisk service samt en hyggelig patio/gård med græsplæne, hvor man også kan sidde.
Hvad skal man være opmærksom på?
Egentlig ikke noget. Det er bare et rigtig rart sted. – Blot for at nævne noget:
At toiletterne deles med de andre lokaler og restauranter, som er inde i den gård og at de er utrolig rene, stort badeværelse og med kæmpe spejl.
4. El Rincón Típico
Hvor: 3ra avenida sur (skråt overfor den store gule kirke “Iglesia de San Pedro Apostol”)
Hvad spiste jeg:
Her har jeg været flere gange og hver gang, har jeg fået serveret noget med et stort stykke kød, mange kartofler, noget kålsalat eller guacamole og en kurv med tortillas. Drikkevarer er inkluderet i prisen og kan fx være “rosa de jamaica” (hibiscussaft) eller “Horchata” (som er en slags ris-mandel drik med kanel og som er ret sød).
Pris: Q 30 (26 DKK)
Hvorfor anbefaler jeg dette sted?
Fordi det er ret specielt og indretningen er virkelig noget for sig og meget kitch. Selve restauranten er inde i en stor lukket patio/gård og der er altid høj spansk musik fra den lokale radio. Desuden er portionen stor og du får meget for pengene.
Hvad skal man være opmærksom på?
Bordene kan være ret beskidte og det er ikke sikkert at de lige bliver tørret af med en ren klud. Desuden har der været fugle i restauranten hver gang jeg har været der og de er ret hurtige, så rejser du dig fra din plads, så kan du være sikker på at der på et kort øjeblik er ubudne gæster ved dit bord. Desuden er dette sted velbesøgt af andre turister, da det er “det typiske guatemalanske sted” som de fleste får anbefalet og går hen.