Dagen i dag, askeonsdag, indleder den 40 dages lange fasteperiode før påskesøndag. På spansk kaldes denne fasteperiode “la cuaresma”. (Hvis man kigger på ordene “cuaresma” samt ordet 40 på spansk “cuarenta” kan man sagtens se en lighed).
Askeonsdag er en vigtig dag for mange katolikker og i mange katolske kirker har de flere gudstjenester om dagen denne onsdag. En af gudstjenesternes synlige tegn er asken, som afmærkes i panden på folk. Men noget som har undret mig er, hvor kommer denne aske fra og hvorfor er det så særligt at kirkegængerne får aftegnet kors i panden? Hvad skal det egentlig betyde?
Jeg spurgte nogle bekendte, som jeg kender her i Antigua, som er meget kristne og de fortalte at asken stammer fra de afbrændte palmegrene, som de brugte til sidste års palmesønsdagsgudstjeneste. De gemmer disse palmegrene i et helt år, brænder palmegrene et par dage før selve askeonsdag og det er så den aske, som folk får mærket et kors med i panden.
Asken fra bladene er en påmindelse om, at mennesket er skabt af støv og jord og bliver til støv og jord igen. Men den har en dobbeltbetydning, for den minder os også om, at Gud kan skabe mennesket på ny, ligesom fugl fønix, der rejser sig fra asken.
Lige før solnedgang, hvilket er senere nu, – sammenlignet med vintermånederne jeg var i bjergene på Earth Lodge, – gik jeg en aftentur i Antigua. Det var lidt køligt, måske 14 grader, der var en smuk belysning i gaderne på grund af aftensolen og de mange dyttende knallerter og biler bumlede og hoppede forbi mig på de oldgamle brustensgader, som hele Antigua består af. Jeg gik hen til Katedralen i centrum ved Parque Central og oplevede aftenstemningen og den mangfoldighed der var. Overraskende mange var på gaden sådan en onsdag aften og det var en god blanding af lokale sælgere iført deres smukke farverige folkedragter, glade børn som løb rundt efter hinanden (og de mange duer), forelskede par, som gik hånd i hånd samt lyshårede udlændinge med deres bibler i hænderne på vej til askeonsdags aftengudstjeneste. En særlig onsdag aften. Jeg selv besøgte Katedralen og selvom der var en hel time til dagens sidste gudstjeneste, så var kirken allerede ret fyldt. Jeg så mange mennesker med deres markerede kors i panden, fra den tidligere gudstjeneste udenfor kirken og i Parque Central. En meget smuk aften.
