You are currently viewing Antigua med de mange farver

Antigua med de mange farver

  • Post author:

Navnet på selve byen betyder “gammel” også kaldet La Antigua “Den gamle”.

Byen blev grundlagt i 1527 som spaniernes første by i Amerika og er fra spansk kolonitid. Det kan tydelig fornemmes på bygningernes karakteristiske farver, brostensbelagte gader samt måden byen er blevet bygget på i diagonale linjer. Bygningerne har 5-6 forskellige farver og de må kun have nogle helt bestemte farver og har derfor særlige navne, så man ved nøjagtig hvilken farve huset skal males i. Fx hedder den gule farve “Amarillo de la Merced” og den røde “Rojo de Santo Domingo”. Navnene på farverne kommer fra nogle af de største bygninger i byen. Iglesia de Nuestra Señora de La Merced (Vor Frue Mercedes kirke) er nok den smukkeste kirke i Antigua og hele facaden er i ægte barok stil. Kirken er hel gul og derfra stammer navnet den gule farve, som husene altså skal males i.

De fleste huse har højt til loftet samt patios (små hyggelige gårdhaver) og det er simpelthen så charmerende. Byen minder utroligt meget om Trinidad på Cuba, hvis man lige ser bort fra at der ikke kører hestevogne og der er heller ej salsamusik på ethvert gadehjørne. Men der ER livemusik flere steder på barer og restuarenter om aftenen. Også i hverdagene.

 

Hvor befandt jeg mig: I Antigua by i Guatemala

Hvem mødte jeg: Flere lokale sælgende kvinder

Hvad overraskede: At jeg gik rundt med et smil på læben næsten hele tiden. Jeg blev bare glad af at gå rundt i alle de farver.

Hvad skal man huske på: Et kamera, så man kan tage nogle billeder af de smukke bygninger.

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Jette

    Hvad hedder de andre farver?

    1. Amanda

      Der er faktisk to rojos, (rød) rojo Concepción og rojo Santo Domingo. Der er to slags blå: Celeste Colonial og Celeste Santiago. Fire gule: Amarillo Jocotenango, Amarillo Pensativo, Amarillo Tridentino og Amarillo La Merced. Der findes også ocre (okker) og hvid som er Blanco de la Paz.

      1. Jette

        Tak for et meget godt uddybende svar

Skriv et svar