You are currently viewing 3 uundværlige ting

3 uundværlige ting

  • Post author:

Der er sikkert mange ting, som man har brug for når man er på en længere flyrejse, og det kommer vel også helt an på hvem man er som person. Jeg gjorde mig i hvert fald følgende erfaring på min rejse fra København til El Salvador, som jeg vil dele med dig.

Her er mine 3 uundværlige ting til den lange flyrejse

1. ULDSOKKER

Lige inden jeg tog til lufthavnen købte min mor et par sokker til mig. Ja sokker! Men det var ikke almindelige sokker, men nogle med både bambus og merino uld i. Først tænkte jeg; “Er hun vanvittig? Uldsokker? Jeg skal over til et varmt tropisk land. Har hun mon misforstået det og tror at jeg var på vej til Finland?” Men nej. Der var skam en logisk forklaring på sokke-indkøbet og jeg blev meget klogere.
Sokkerne er med et speciel udviklet garn og med et meget lille indhold af sølv ioner. Det sikrer at strømperne ikke begynder at lugte, og at der udvikles bakterier. Desuden er de 100% kradsfri og svedtransporterende samt merino ulden er med til at temperaturregulere: ulden kan holde dig varm når det er koldt og kold når det er varmt og disse sokker absorberer fugt op til 40% af deres egen vægt uden at du føles våd. Jeg er ret imponeret og skal love for, at de var guld værd på en 20 timers rejse. Var oppe i to forskellige fly, og især i fly nummer to, fra New York til El Salvador, var der forfærdeligt koldt, men mine ‘fusser’ var lykkelige og havde det perfekt.

2. HØRETELEFONER

Når man er på flyruter på mere end 6 timer, er der ofte mulighed for enten at høre musik og/eller se film om bord. Derfor er det skønt at kunne få tiden til at gå med en god film og tilslutte sine høretelefoner. Og ønsker man ikke at se film, så er de også gode som erstatning for ørepropper og kan fungere som lyddæmpere.

Jeg var i hvert fald ret begejstret for Norwegians udvalg af film og var rigtig glad for mine høretelefoner og så hele tre film i løbet af de otte timer fra CPH-JFK (København – New York). Jeg så:

1 – “Oceans eight” som får 2 ** ud af 5 stjerner. Jeg har lige set alle de andre tre Oceans film, og det er og bliver altså den første “Oceans 11” som er den bedste.

2 – “The greatest showman” får 3 *** ud af 5 stjerner. Fortællingen og selve handlingen synes jeg ikke er noget særligt, men soundtracket og dansene i filmen er virkelig gode. Man skal nok bare være rigtig glad for musicals, for at elske sådan en film.

3 – “Ferdinand” får 4 **** ud af 5 stjerner. En animationsfilm om en spansk tyr. Det var lige mig. De talte spansk undervejs, der var områder fra Andalusien, såsom Ronda og Sevilla, som jeg kunne genkende og selve moralen og budskabet var så fin. Og så var den ret sjov!

3. SOVEMASKE

Der findes rigtig mange slags. Både med velcro og elastik. Derfor er du nød til at finde ud af, hvilken én, som passer godt til netop dig og din hovedform. Det er i sær vigtigt at lægge mærke til, om ens sovemaske er polstret og om den dækker øjnene blidt, eller om masken trykker på øjenlågene. Måske er det vigtigt, at den skal kunne noget bestemt, fx være let at folde sammen og fylde så lidt som muligt (lige som min). Men det resulterede i at jeg faktisk ikke kunne finde min egen ombord på flyet, fordi den var så smart og lille.
Jeg havde faktisk et ihærdigt behov for den, da jeg kunne mærke trætheden begyndte at indtage min krop. I flyet var der et skarpt lys samt masser af lyd fra motoren og folk som småtalte samt blændende lys fra alle de små skærme, som var tændt foran hver passager i sæderne. I stedet for at blive endnu mere vågen af at gennemlede min alt for proppede håndbagage, med alt muligt jeg slet ikke havde brug for ombord på flyet, så brugte jeg mit tynde løbepandebånd som lå øverst. Det resulterede i, at jeg sov som en sten og den var virkelig god som sovemaske. Pandebåndet er lidt bredere, dér hvor det skal dække for ørerne og nakken, så jeg vente pandebåndet om og havde det omvendt på og på den måde dækkede pandebådet blidt og blødt for både mine øjne og også min iskolde aircondition-ramte næsetip. Smart!

Skriv et svar