Sidst jeg var i Antigua var jeg sammen med Andrea fra Peru, som jeg har haft kontakt med siden august måned. Vi “fandt” hinanden via en hjemmeside med frivilligtarbejde og har nu mødtes et par gange. Vi er blevet rigtig gode veninder og vi har blandt andet aftalt at vi både fejrer jul og nytår sammen. Ønsket er lige nu, at vi finder et sted, hvor vi kan lave frivilligtarbejde sammen og at vi rejser til Honduras og den caribiske kyst efter jul og bruger noget tid på at dykke.
Andrea og jeg havde netop afsluttet morgenmaden, sidst vi var sammen, og gik i nogle gader i Antigua, hvor jeg ikke havde været før. Pludselig passerede vi en stor åben port, hvor der sad nogle malere og der hængte en masse malerier. Nysgerrig som jeg er, spurgte jeg om vi måtte komme ind og kigge. Her mødte jeg Joel, som er kunstmaler, og som havde dette studie og galleri. Det var meget spændende at komme ind og se en masse kunst og en del af det var surrealistisk og de havde den fineste lille patio (gårdsplads).
Joel og jeg talte lidt løst og fast og samtalen udviklede sig og pludselig stod jeg med et “job”. Det viser sig nemlig, at udover at vær kunstmaler, så er han også guitarist og spiller forskellige steder og han manglede en perkussionist til en housewarming den 1.december. Jeg skulle lige have det koordineret med Earth Lodge og mine vagter og det løste sig heldigvis, så 1.december mødtes jeg med Joel i Antigua og så tog vi ellers “på arbejde”. Det tog dog en time at komme ud af selve Antigua by, fordi der var stor juleparade samme aften og al trafik var gået totalt i stå. Jeg sad og blev helt presset over at sidde i en bil, på vej til et andet arrangement, når Antigua var i gang med at skyde julemåneden igang med en kæmpe parade, musik og sambabands osv. Men men.. man kan altså ikke deltage og være med i det hele.
Vi ankom til housewarming, satte guitar, stativer, ledninger og congas op og så var der ellers “fri leg” til vi skulle spille. Det betød at vi kunne spise og drikke hvad vi ville og vi var en del af gæsterne til selve arrangementet. Der var blevet lejet en “eventtruck”, så den stod på tacos og margaritas den aften. Jeg fik talt med mange forskellige og det var ret inspirerende og det var både folk for Guatemala og USA.
Kl. 21:00 blev det vores tur og så spillede vi ellers i 2 timer. Joel og jeg havde jo aldrig spillet sammen før, så jeg anede ikke hvilke numre vi skulle spille, hvilke genrer vi var ude i eller noget. Han gav mig bare titlen på sangen lige inden han begyndte og så “vær så god og spil” (hahaha..) Og på et tidspunkt havde “vi” åbenbart gang i en medley, hvilket jeg ikke lige var klar over. Jeg var skam lidt udfordret. (Hahah..!!) Det var en spændende aften og også smadder sjovt. Og det var tydeligt at jeg ikke havde spillet congas i noget tid, for efter denne 2 timers koncert, syrede begge underarme og håndflader.
Folk var glade, der var vildt god stemning, en begyndte tilmed at danse og flere kom hen og sagde vi var vildt gode og spurgte efter visitkort (Hhmm….) Og Joel sagde direkte til mig efter koncerten at folk virkelig havde set op til mig, fordi det absolut ikke er normalt her, at se en kvinde spille perkussion, så de var ret imponerede.
Jeg fik mine kram og min skilling for at spille og sagde pænt på gensyn til Joel, og kl. 00:30 ledte jeg efter et hostel, hvor jeg kunne overnatte, for det havde jeg ikke lige fået booket eller sørget for inden. Typisk, men jeg havde totalt tillid til at det nok skulle løse sig og at jeg nok skulle finde et sted. – hvilket jeg jo (selvfølgelig) også gjorde. Prisen pr nat på det hostel jeg fandt var 90 Q (76 DKK) inkl. morgenmad. “Lækkert” tænkte jeg, og her ser du resultatet af hvad “inklusiv morgenmad” betød samt deres “image” i baggrunden.
Hvor befandt jeg mig: Til en housewarming i udkanten af Antigua
Hvem mødte jeg: Joel, som jeg spillede musik med – Dan, som afholdte housewarming samt hans søn Tomas – Alicia som arbejdede med marketing
Hvad overraskede: 1. At jeg havde besvær med at finde galleriet i mørke og finde adressen, hvor jeg skulle mødes med Joel. (Det viste sig de i mellemtiden udstillede persiske tæpper i galleriet, så jeg var gået forbi tre gange, uden at vide, at det var dér. Så overraskelsen gik nok mere på, at jeg ikke lige var blevet informeret) 2. At housewarmingen var sådan et smukt sted og at alle mennesker var så søde og imødekommende. 3. At jeg faktisk fik betaling for at spille til den housewarming 4. At mit hostel sagde at prisen var inkl. morgenmad, og at morgenmad var dét, som ses på billedet ovenfor.
Hvad skal man huske på: At når man har tillid til universet, så kommer alt det gode til én, når man mindst venter det.
