Blogindlæg

Omsorgsfulde mennesker omkring mig

Jeg var hjemme i Antigua igen ca 02:15 efter Luis Miguel koncerten og jeg skulle heldigvis først møde tolv timer senere på job. Men da jeg vågnede næste dag, havde jeg meget ondt i halsen og så tog forkølelsen ellers til i løbet af dagen og det udviklede sig til nyseanfald og feber.. så.. jeg har været sengeliggende i ret mange timer de sidste par døgn og blot forsøgt at restituere. Og folk omkring mig har været SÅ omsorgsfulde og søde i disse dage. 

* En kollega kom ind med te til mig på værelset. 

* En anden kollega sørgede for at nabo-restauranten (“Estufa Roja”, fransk gourmet restaurant) lavede suppe til mig, hvilket smagte himmelsk og som endte med at være på husets regning (Wouw..!!)

 

* Tre af mine venner kom pludselig og overraskede mig om aftenen, (efter at de havde fået et par øl), og ville se til mig og overraske mig. Og overrasket, det skal jeg love for jeg blev. De insiterede på vi skulle have selfies i min seng tiltrods for at folk i sovesalen var gået til ro, lyset var slukket og jeg lå syg med snotnæse.

 

* Rengøringsdamerne sørgede for at vaske mit tøj, de lagde tilmed tøjet sammen og redte min seng, skiftede mit håndklæde og jeg fik ren hovedpudebetræk på. 

 

* En gæst havde købt et stort stykke ingefær til mig, så jeg kunne putte det i kogt vand og spise det. – Og både kollegaer og gæster på Adra Hostel samt vennerne, har spurgt mig flere gange om dagen, hvordan jeg nu havde det..

 

Så, – bliver man syg her, så er omsorgen og forkælelsen altså af den allerbedste slags man kan forestille sig og helt i top. – Føler mig SÅ heldig at være omringet af så søde mennesker og det er en vild oplevelse, når man kan mærke, at hele universet vil én det bedste.. Fantastisk!! Livet er en gave.. også når vi bliver syge og har modstand, for så får vi tid forærende til at komme ned i gear og reflektere lidt over sig selv og sin tilværelse. . Tak !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *