Blogindlæg

Hobbitland i Guatemala

Hvis jeg siger “hobbit” hvad er så det første du tænker på? Hvis nogen havde sagt det til mig, tror jeg i hvert fald ikke at “Guatemala” ville være det første JEG havde tænkt på.

Kender du det, at du pludselig tror, at du har fået en god idé og får lyst til at gøre noget spontant?

Det sker faktisk ret tit for mig, mens jeg er ude og rejse. Faktisk næsten hver dag, for her tager man dagen som den kommer og der er ikke mange planlagte ting ude i fremtiden. Her er der plads til at gøre lige det man føler mest for. – Og det skete så sent som for få dage siden. Jeg havde morgenvagt på Earth Lodge, hvilket betød, at jeg havde fri kl. 12:30 og anede ikke hvad jeg skulle bruge resten af dagen på. Som rejseblogger er der nok at få skrevet, læst og undersøgt, men jeg havde brug for at komme “ud” og gøre noget fysisk. – For nogle uger siden hørte jeg en turist tale om et sted, som hedder “Hobbitenango”. Det skulle ligge længere oppe ad bjerget. Noget med et område, med en restaurant og nogle “hobbitboliger”. Det var nok information til mig og jeg besluttede mig derfor for, at besøge området denne eftermiddag. Jeg spurgte derfor en kollega til råds, mht hvilken vej jeg skulle gå, og afsted med mig.

Jeg begyndte min gåtur fra Earth Lodge kl. 13:00, og de første 10 min brugte jeg på stigningen op fra Earth Lodge, op til El Hato Landsby og allerede her var jeg træt. (Flot..!)

13:10 satte jeg ellers i march, med høretelefonerne i ørene og så gik jeg ellers målrettet mod hobbitland. Mens jeg gik gennem El Hato mødte jeg flere børn, som kunne genkende mig og som råbte “Hola Amanda” og vinkede ihærdigt oppe fra en klippeskråning, fordi de spottede mig nede på “hovedgaden”. (Dvs vejen med sand, grus og huller og som er 4 meter bred). Når jeg ikke arbejde på Earth Lodge er jeg nemlig på den lokale skole, sm har somerskole for tiden, og derfor er der flere børn, som kender mig efterhånden. Det var nu ret hyggeligt at blive genkendt og at de hilste.

Ud af El Hato og så kom der ellers noget af en stigning. Min første tanke var “hvad har de dog gang i med disse veje i denne by?”, og så måtte jeg skynde mig at slå alle de negative opgivende tanker væk og bare fortsætte stædigt og målrettet. Og det blev ved med at stige. Og det blev ved. Jeg havde det varmt, sveden løb af mig og jeg følte at kroppen havde en temperatur på 100 grader.

 

Udsigt var uimodståelig og man kunne se utroligt langt. Der var fine farverige blomster i vejkanten og nogle enkelte kom spadserende i nedad modsatte retning og sendte mig en venlig nikkende hilsen.

Kl. 13:10 nåede jeg til et kæmpe stort skilt hvor der stod “Hobbitenango” og jeg åndede halvt lettet op og tænkte “wouw, så er jeg her!”

Men, der blev jeg godt nok taget med bukserne nede, for dette skilt indikerede blot, at man skulle ind ad den sidevej, hvor skiltet stod og her måtte jeg lige spørge nogle lokale om vej. De pegede et sted langt oppe på bjerget, hvor der var utroligt grøn, og nogle små farverige klatter, og informerede mig om, at DET der ovre, var “Hobbitenango”. – Her kunne jeg ikke svare noget igen. Hverken “tak for hjælpen”, eller “ok” eller noget.. Jeg stod bare og gloede og tror jeg gik lidt i chok. Jeg brugte lige 1 minut på at samle mig og så gik jeg igen stædigt videre. Denne stigning var utrolig hård og i ca 10 min var jeg nød til at gå på tær, for at komme op.

14:40 var jeg fremme og i mål. Dvs gåturen tog 1,5 time fra Earth Lodge og “Hobbitenango” overraskede og var et stort og hyggeligt område. Jeg ankom både udmattet, sulten og tørstig, så jeg var nød til at besøge restauranten, som det første. 

Bagefter udforskede jeg hele området, gik yderligere op til et udkigspunkt, hvor man kunne se helt over til Lago Atitlan, hang lidt i en hængekøje og besøgte alle de små hobbitbolger, som var på bjergskråningen. Jeg befandt mig nu i over 3000 meters højde og det var tydeligt at solen var skarp og vinden var isnende. Udsigten til vulkanerne; Agua, Fuego og Acatenango, som man også kan se fra Earth Lodge, virkede pludselig meget større og helt enorme i disse højder. Jeg skal love for jeg følte mig lille. Det var hele gåturen værd, at besøge “Hobbitenango” og der var masser at lave for alle aldre. Man kunne bl.a. Prøve en stor svævegynge for 20 Q, hvis man ville.

Jeg reserverede en plads med deres transportservice kl. 17:00, så jeg kunne komme til El Hato. Dog var shuttlen forsinket og det blev koldere og koldere efter solen var gået ned. Vi var 7, som skulle med transporten, men igen blev jeg taget med bukserne nede, for dette var ikke en shuttle, som jeg ellers kender det fra Earth Lodge. Der har vi nemlig en minibus med 14 siddepladser. Denne shuttle var en “truck”. Det vil sige 4 siddepladser og resten kunne komme om på ladet. (OK?) Så der skulle jeg sidde, sammen med min nye ven Carlos. Kold og stivfrossen oplevede jeg landskabet passere forbi, som var det en baglæns film og det var faktisk ret sjovt at sidde dér. Jeg skal love for jeg fik en anderledes oplevelse og det var et rigtig eventyr. Jeg ankom til El Hato ca. kl. 18:00 og det kostede mig sølle 10 Q (8 DKK) at komme hjem. “Hobbitenango” tilbyder faktisk transport til og fra Antigua for 35 Q. Og udfra rygterne, så er det bedst at besøge “Hobbitenango” en hverdag, da mange lokale besøger stedet i weekenderne og der kan let være næsten 600 besøgende på en lørdag eller en søndag.

Alt i alt en rigtig dejlig og hård eftermiddag, i meget smukke og hyggelige omgivelser. Jeg gik glad og udmattet i seng den aften og jeg kunne godt finde på at besøge stedet igen.

 

Hvor befandt jeg mig: Hobbitenango

Hvem mødte jeg: Carlos som netop var blevet ansat på området og som netop havde afsluttet sin anden arbejdsdag

Hvad overraskede: At det var så koldt, efter solen var gået ned, at området var så stort, at man følte at vulkanenerne var endnu større jo højere jeg kom op i højderne.

Hvad skal man huske på: At have en varm trøje med, hvis man besøger Hobbitenango efter kl. 16:30 og at have gode gåsko på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *