You are currently viewing En torsdag morgen i Guazacapán

En torsdag morgen i Guazacapán

  • Post author:

Hver torsdag morgen serverer Uplifting Ministry morgenmad for byens alkoholikere og de hjemløse. Jeg troede kun organisationen hjalp børnene i byen, så for mig var det spændende at være der en hel uge og opleve et ugeprogram på den måde. Og netop denne torsdag morgen var jeg ret spændt på, for jeg har aldrig før hjulpet en hjemløs direkte i nuet og heller ej siddet til bords med en hjemløs og spist min morgenmad.

Der ankom ca 14 mænd og en af dem kunne slet ikke finde ud af at få sig sat. Han endte med at spilde det meste af sin mad ud over sig selv og sov bagefter på fortorvet. Der var blevet sat borde og stole ud på gaden, foran bygningen, hvor de kunne sidde.

Man kunne godt fornemme at de var nogle ordentlige stakler og de sad bare dér tålmodigt og ventede på mad i solen. Jeg hjalp med serveringen som bestod af kylling og ris og alle fik saft og tortillas til. Der skulle arbejdes hurtigt, så alle kunne spise samtidigt. Inden de fik lov at spise, var der nemlig bordbøn, hvor der blev takket for maden og det gik de alle meget højt op i og sad med foldede hænder.

Jeg fik æren af at sidde til bords med to: Den ene var Hugo Cesar, som er 54 år og far til 7. Og så har han 12 børnebørn. (Jeg blev vildt overrasket, da han fortalte sin historie).

Hugo Cesar 54 år gammel

Den anden var José på 40 år og som kun havde en enkelt søn på 23. Han vidste ikke hvor hans søn befandt sig eller hvor han bor. José havde krykker og er tvunget til at bruge dem resten af sit liv, fordi en lastbil påkørte ham for fire år siden.. (suk…)

José 40 år gammel

Da alle havde spist og da vi var begyndt at rydde op, spottede jeg en dame på den anden side af gaden som stod stille og stirrede på os. Jeg spurgte hende om hun ville have mad, hvilket hun takkede ja til, men hun ville ikke sidde på gaden, hvor alle kunne se hende, så hun fik lov at sidde indenfor. 15 minutter inden havde hun netop fået en kattekilling i gave, som hun havde under armen i en plastikpose. Jeg forklarede den ældre dame, at det ikke var godt for katten at være i en plastikpose og fandt et gammelt stykke bomuldstof, som hun kunne have kattekillingen i istedet for. Jeg passede selvfølgelig kattekillingen med glæde, mens hun spiste sin mad.

 

Hvor befandt jeg mig: På gaden ved Uplifting Ministry i Guazacapán

Hvem mødte jeg: Hjemløse og alkoholikere fra byen. José på 40 og Hugo Cesar på 54 samt en dame og hendes nye lille kattekilling

Hvad overraskede: At José kun var 40 og han lignede en der var meget ældre. At flere af dem som kom for at få morgenmad var så alkoholpåvirkede.

Hvad skal man huske på: At vi alle er mennekser og har en historie at fortælle og at mennesker, som dem, som når et sted i deres liv, hvor de er nød til at drikke for at overleve og holde hverdagen ud, også har været børn og rendt rundt og leget engang… suk…

Skriv et svar